Hurtigruten har flest danske krydstogtpassagerer

Over 40 procent af danske krydstogtpassagerer sejlede kortere eller længere ture med Hurtigruten i Norge i den eneste statistik som endnu er udarbejdet på baggrund af tal fra selskaberne i 2010.

 

Sammenlagt var ca. 27.000 danskere på krydstogt i 2010 – det er nok blevet til en halv snes procent mere sidste år, men det tal kendes endnu ikke.

 

I 2010 tog 11. 667 danskere til Norge og stå til havs. 2.214 tog den helt lange tur fra Bergen til Kirkenes og tilbage på i alt 12 dage.

 

Herefter er der kun ca. 15.000 til deling mellem de mange andre krydstogtselskaber, gennem årene har det være en tommelfingerregel, at Royal Caribbean Cruise Lines sidder på halvdelen af resten.

 

Da selskaberne – ud over Hurtigruten – ikke opgiver endelige salgstal, er den fordeling et skøn på baggrund af bureauernes salgstal.
Imponerende tal fra Hurtigruten. Knapt så imponerende resultater fra de mange andre store rederier på det danske marked, der har både Caribien, Middelhavet og Baltikum på programmet

Skrevet af Ejvind Olesen