I dag åbner SAS ny rute til Miami

SAS koncernchef, Rickard Gustafson, talte i går ved åbningen af første flyvning fra Oslo til Miami. Foto: Flemming Lundberg Poulsen.

SAS koncernchef, Rickard Gustafson, talte i går ved åbningen af første flyvning fra Oslo til Miami. Foto: Flemming Lundberg Poulsen.

LUFTFART: I går og i dag åbner SAS sin nyeste helårlige og daglige rute fra hhv. Oslo og København til Miami.

”Vi har set meget frem til åbningen af ruten til Miami. Vores passagerer har allerede taget godt imod ruten og begge fly er stor set fyldte. Vi forsøger hele tiden at give vores kunder en unik og ekstra rejseoplevelse med SAS,” siger Lars Sandahl Sørensen, operationel koncerndirektør i SAS.

Begge helårsruter til Miami vil blive betjent af Airbus 330-300 med SAS nye kabine. Der er afgang fra København tre gange ugentligt – fra Oslo fire gange ugentligt.

Med Miami har SAS nu 11 direkte ruter til USA, hvoraf fire åbnede i år. Ud over de to nye ruter fra Oslo og København til Miami, åbnede SAS i marts rute fra Stockholm til Los Angeles og fra København til Boston.