IAG køber bmi af Lufthansa

IAG signalerer allerede, at købet kan komme til at betyde personalereduktioner for bmi. IAGs topchef Willie Walsh henviser til størrelsen af bmi’s tab, som gør det påtrængende med en omstrukturering af de mindre selskabs forretning.

 

Købet, der effektueres i starten af 2012, tilfører IAG blandt andet 56 daglige slots i London Heathrow, og købet skal desuden godkendes af konkurrencemyndighederne.

Lufthansa har også forhandlet med Virgin Atlantic om handelen og Virgin fastholder, at salget til IAG er konkurrenceforvridende, idet IAGs datterselskab, British Airways, i forvejen sidder på majoriteten af slots i den britiske hovedlufthavn, Heathrow.

Skrevet af Flemming Juul

IAG køber bmi af Lufthansa

Aftalen, som menes at være over 350 millioner Euro værd, ventes gennemført de kommende uger og træde i kraft i første kvartal 2012.

 

Det attraktive ved bmi er først og fremmest selskabets meget værdifulde slots på London Heathrow, hvor selskabet sider på 9%. Men det betyder også, at salget skal vurderes af konkurrencemyndighederne, idet de mange ekstra slots giver British Airways overvældende dominans på Heathrow.

 

Det ventes, at Virgin Atlantic, som også har vist interesse for at købe bmi, vil protestere over købet – netop med baggrund i de mange slots.

Ifølge IAGs koncernchef Willie Walsh vil IAG med købet sidde på halvdelen af Heathrows slots, hvilket er lavere end Lufthansas slotbesiddelse i Frankfurt eller Air France KLMs besiddelse i Paris.

Skrevet af Flemming Juul