Iberia atter Europas mest upræcise flyselskab

Mens Europas mest præcise flyselskab i september var spanske Binter Canarias med 94,9 % rettidighed, står den meget værre til hos de to store spanske flyselskaber.

 

Iberia gennemførte sidste måned 15.100 flyvninger, hvor kun 53 % ankom til tiden. Flyselskaber regner en afgang eller ankomst som rettidig, hvis den er under 15 minutter forsinket.

 

Meget bedre var det ikke hos Spanair. Det tidligere SAS-ejede selskab havde sidste måned lige under 4.000 flyvninger, hvoraf 55 % ankom til tiden. Tredjesidst på listen er Turkish Airlines. Selskabet havde sidste måned tæt på 15.800 flyvninger og en rettidighed på 58 %.

 

Tallene stammer fra Flightstats.com, der hver dag indsamler punktlighed på ca. 150.000 flyvninger med ruteflyselskaber verden over, charterflyselskaber er ikke med i opgørelsen. Flightstats bruger ankomsttidspunkt til at måle punktlighed.
Flightstats inkluderer både regionale og ”major airlines” i sin statistik. Listen omfatter 50 europæiske flyselskaber.

 

Flightstats konstaterer blot præcisionstallene – om årsagen er udenfor flyselskabernes kontrol, fx flyvelederstrejker, fremgår ikke af opgørelsen.

 

Også i den tunge ende for september ligger bl.a. Olympic Air, Easyjet og ungarske Malev.

Skrevet af Henrik Baumgarten

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.