IC4-fejl er svær at løse

Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet forudså allerede i 2008 de enorme problemer, som i dag har lammet DSBs IC4-tog, skriver epn.dk.

 

Allerede dengang påviste han i Prosabladet og Politiken, at det var en grundlæggende fejl i softwaren, som i togenes kørecomputer blokerede for evnen til sammenkobling af togsættene og at det ville udvikle sig til en skandale.

 

I dag siger Erik Frøkjær til fagbladet Ingeniøren, at en forudsætning for at løse problemet er en nyudvikling af betydelige dele af softwaren og at det er manglende it-kompetence hos DSB, der har fået projektet til at kollapse.

 

Han er er ikke i tvivl om, at fejlen skal findes i den grundlæggende it-arkitektur, som efterfølgende griber ind i meget af alt det øvrige programmel.

Skrevet af Flemming Juul