IC4 togsæt kobles sammen

ic44I dag, mandag, forsøger DSB igen at få IC4-togene til at indtage den position i trafikbilledet, som hele tiden har været hensigten.

Efter to års forløb vil man koble flere af de problematiske togsæt sammen, så passagerer mellem Aarhus og København kan opleve en tur som planlagt med to sammenkoblede IC4-togsæt, skriver ekstrabladet.dk.

Netop sammenkoblingen var et hovedproblem, da DSB første gang testede IC4. Efter nogle problemer med bremserne har togene været taget helt ud af drift, men blev sidste år indsat på regionaldriften i Jylland og siden december med enkelte togsæt mellem Aarhus og København og det er erfaringerne herfra, der får DSB til at forsøge med sammenkoblede togsæt.