Torsdag den 27.februar er det præcis fem år siden, Iceland Express kom på markedet og introducerede lave priser på flyrejser til Island. Succesen har været så overvældende at Iceland Express på trods af sin unge alder, allerede har ekspanderet betydeligt og igen i år kunne åbne to nye ruter til Barcelona og Warszawa.
I anledning af den halvrunde dag sænkes priserne til Reykjavik i perioden 1. marts til 15. maj. Bestiller man fra 27. februar kl. 12.00 til 28. februar kl.17.00 koster en enkeltbillet fra København til Keflavik 530 dkr. inkl. skatter og afgifter.
De fem år fejres også i Københavns Lufthavn, hvor der på dagen serveres champagne og kransekage til alle passagerer ved gaten.