Flyselskabet øger på ruten til Portland, Oregon fra maj 2016 med tre ugentlige afgange frem til vinterpausen fra midten af oktober.
Med udvidelsen understreger Icelandair vigtigheden af vestkysten, som i forvejen er dækket med ruter til Seattle og Portland i USA og Vancouver i Canada.
Der indledes codeshare samarbejde med Alaska Airlines fra 1. november, så medlemmer af Icelandairs Saga Club optjener bonuspoints på rejser med Alaska Airlines.
Icelandair har 42 destinationer, heraf 16 i Nordamerika: Boston, Washington D.C., New York (JFK og Newark), Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage, Portland og Chicago (fra marts 2016) i USA, samt Toronto, Halifax, Vancouver, Edmonton og Montréal (fra maj 2016) i Canada.