Indien vil tillade udenlandske ejere af flyselskaber

Beslutningen skal give en livslinje for de mange indiske flyselskaber, der nærmest er konkurstruet pga. enorme gældsposter og tilføre dem meget tiltrængt ny kapital.

 

Tre indiske flyselskaber, Kingfisher, SpiceJet og Go har lobbyet den indiske regering for ændringerne af regler om udenlandsk ejerskab. Det vil dog være et krav, at flertallet i de indiske flyselskabers direktion er indere.

 

Såvel Singapore Airlines som Lufthansa har indtil nu uden held forsøgt at investere i indiske flyselskaber – også store flyselskaber fra Den arabiske Golf, f.eks. Emirates, Etihad og Qatar Airways, menes at være interesseret i investeringer i det indiske marked.

 

Efter Kina er Indien verdens mest folkerige nation.

Skrevet af redaktionen