Jet Airways har netop hentet sit første af fire bestilte Airbus A330-300 hos Airbus’ samlefabrik i Toulouse. De bliver største fly i selskabets flåde, hvor selskabet hidtil har haft 11 Airbus A330-200 som største fly.
De to første A330-300 fly afløser to ældre, indlejede Airbus A300-200.
Jet Airways’ nye Airbus A330-300 har plads til 259 passagerer på economy og 34 på business. Det er 73 flere sæder end i selskabet A330-200 fly – 69 flere pladser på economy, og fire mere på business. Airbus A330-300 er seks meter længere end A330-200.
De nye fly byder bl.a. på et avanceret underholdningssystem og lie flat senge på business.
Samlet har Jet Airways 99 fly, herunder 10 Boeing 777-300ER, 11 Airbus A330-200, 60 next generation Boeing 737-700/800/900 og 18 ATR 72-500 turboprop.
Selskabet flyver til 73 destinations i og uden for Indien, bl.a. Abu Dhabi, Bahrain, Bangkok, Colombo, Dhaka, Doha, Dubai, Hong Kong, Jeddah, Kathmandu, Kuwait, London (Heathrow), Milano, New York (Newark), Riyadh, Singapore og Toronto.