Indiske lavprisselskaber køber stort ind

Informationen stammer fra Economic Times, der beretter, at GoAir, det mindste indiske lavprisselskab mindst vil købe 50 Airbus A320 til en værdi af fire milliarder dollar, mens Jet Air, der har planer om langdistanceflyvning til lavpris, vil købe 19 Airbus A330 til en værdi af 2,5 milliarder dollar.

 

Topchefer for Airbus salgsafdeling er lige nu i Mumbai for at færdiggøre aftalen, der for Jet Airways vedkommende er bekræftet af bestyrelsesformand Naresh Goyal ved IATAs generalforsamling i Singapore, mens ledelsen i GoAir ikke ønsker at kommentere.

 

Tidligere har det indiske lavprisselskab IndiGo bekræftet en foreløbig ordre på 180 Airbus A320 til en skønnet værdi af 15 milliarder dollar.

Skrevet af Flemming Juul