Influenza-alarm i CPH

Flyet kom fra Newark og landede kl. 6.52 med en svensk mor og hendes to børn ombord. Det ene barn havde influenza-symptomer, beretter Kenn Bodholt fra lufthavnens politi til ekstrabladet.dk.

 

En dansk læge sad på rækken bag den syge dreng og tog sig af ham på turen. Finger C blev afspærret, embedslægen og en ambulance med læge ombord blev tilkaldt. Politiet sikrede sig navne og adresser på de folk, der havde pladser i nærheden af den lille dreng.

 

Drengen er indlagt i isolation på Rigshospitalet, hvor der er taget prøver, som skal vise, om der er tale om influenza A. Hvis det er tilfældet indkaldes de omkringsiddende passagerer til lægeundersøgelse. Passagererne blev underrettet af embedslægen om forholdet og kl. 8.00 blev afspærringen ophævet.

Skrevet af Flemming Juul