Ingen stigning i brændstoftillæg hos SAS

Lykkelig den, der har sikret sig de rigtige brændstofpriser. Samtidig med at olipriserne tordner opad følger flyselskaberne nøje udviklingen. De fleste har hedged en del af leveringerne, men til hvilke priser og hvor meget.

For nylig sagde Richard Branson, Virgin, i Cancun i Mexico, at han da sagtens kunne se oliepriserne gå op i 200 dollar. ”Det er helt klart en mulighed medmindre, vi hurtigt finder andre måde at bruge energien på,” fastslog han.

Man kan frygte, at der nu er en bølge af prisstigninger på vej. I første omgang går SAS fri.

”Vi har i øjeblikket ingen planer om stigende brændstoftillæg på flybilletterne. Hverken på de kort eller de lange ruter, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen fra SAS hovedkvarter i Stockholm til takeoff.dk.

 

Skrevet af Ejvind Olesen