Den danske charterbranche solgte sidste år over en million rejser.

Ingen tro på priskrig i den danske charterbranche

Selv om det næststørste charterbureau sidste år faldt i salgstal og solgte cirka det samme som de to nærmeste forfølgere, tror brancheekspert ikke på billigere rejser.

”Jeg tror de danske charterrejsebureauer i år primært vil arbejde på at tjene penge, ikke slås på priser for at tiltrække flere kunder. Som jeg ser det, arbejder charterbureauerne for at få solgt så mange rejser så tidligt som muligt – så de undgår rabatter, hvis de brænder inde med rejser som følge af godt dansk sommervejr i år.”

Sådan lyder vurderingen fra rejsebrancheekspert Ole Egholm, der i 18 år har udgivet omfattede analyser af den danske rejsebranche, herunder charterbureauerne.

Fredag kom de officielle salgstal for 2017 for de 15 medlemmer af charterselskabernes brancheforening, RID (Rejsearrangører i Danmark). RID-medlemmerne sælger cirka 90 procent af charterrejserne i Danmark.

Tallene viste, at TUI, det tidligere Star Tour, i 2017 havde tilbagegang i antal solgte rejser i Danmark på 12 procent. Nedgangen til trods var salgstallet nok til at fastholde andenpladsen efter Spies, der sidste år solgte 265.000 charterrejser i Danmark. Men med lige over 180.000 solgte rejser sidste år kom TUI tættere på de to forfølgere: Bravo Tours/Sun Tours på tredjepladsen solgte 175.000 rejser i 2017, mens Apollo Rejser sidste år solgte over 166.000.

Om årsagen til tilbagegangen hos TUI i Danmark, siger Ole Egholm til standby.dk:

”De kan have problemer. Der har været en smule turbulens i ledelsen i Danmark, måske fordi TUI i Danmark er styret fra Sverige, hvilket kan påvirke evnen til at udvikle produktet. Star Tour i Danmark sagde for nogle år siden farvel til direktør Birthe Madsen og salgsdirektør Stig Elling – og i august sidste år stoppede landechefen, Gorm Pedersen, der kom til i 2015. Det ser ikke lovende ud når man mister over ti procent af sine gæster.”

Salgsrekord i Danmark
Sidste år passerede medlemmerne af RID for første gang en million solgte charterrejser. ”Generelt tror jeg, den danske charterbranche i 2017 havde et kongeår, og også 2018 tegner super godt. Der er allerede solgt mange sommerrejser på grund af det dårlige danske vejr sidste sommer. Så charterbranchen er bestemt ikke død – det viser sig også ved, at branchen sidste år rundede det magiske tal på en million solgte rejser,” siger Ole Egholm.

Relaterede artikler:

TUI kraftigt tilbage på det danske chartermarked

Rekorder for rejsebranchen og nye højder i 2017

Ny lov kan ruinere rejsebureauer

x

Læs Også

Skirejsebureau vil lave firmarejser

Danmarks største skirejsebureau har åbnet særlig afdeling, hvor de ansatte udelukkende skal sælge rejser til erhvervslivet.

Nye regler i rejsebranchen rykker tættere på

Den 1. juli træder nye fælles EU-regler i kraft; disse vil omfatte store dele af rejsebranchen – også mange aktører, der i dag ikke er registreret i Rejsegarantifonden.

Rejsebureau i forgæves kamp mod pensionsselskab

Dansk rejsebureau taber i Sø- og Handelsretten, hvor det havde anlagt sag mod Nordea Liv & Pension, der havde samme navn til en af sine foreninger som rejsebureauet.

Ægteparret Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen er henholdsvis Albatros’ administrerende direktør og bestyrelsesformand. Foto: Peter Fredberg

Rekordresultat i Albatros Travel

For 18. år i træk er Søren Rasmussen og Co i stand til at skabe plus på bundlinjen, og denne gang en fordobling i forhold til året før. ”Vi bruger det samme beløb som resultatet i markedsføring, ” siger han.

Jubilar med vokseværk

Salget stiger på forretningsområder som individuelle oversøiske rejser, krydstogter og erhvervsrejser, siger Nyhavn Rejser i forbindelse med det store rejsebureaus 30 års jubilæum.

Rejsebureau ændrer navn

Det nuværende Herning Erhvervsrejser skifter 1. juni navn og kommer ind under det større Holstebro Rejsecenter, der var med til at grundlægge rejsebureauet.