Interkontinentale ruter slipper for tillæg

”Vi har vurderet vore interkontinentale ruter nøje under hensyn til dollarkurser, konkurrence og andre forhold. Derfor slipper vi for yderligere brændstoftillæg i denne omgang, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen (foto) til takeoff. dk i anledning af, at SAS ellers forhøjer over hele linien fra 22. februar. Vel at mærke billetter udstedt efter denne dato.

Det er ellers på de lange ruter, at flyene sluger brændstof for alvor, men afgiften er allerede oppe på over 800 kr. pr. strækning.

Dansk indenrigs går heller ikke fri med en forhøjelse på tre euro eller ca. 23 kr. til en pris på 90 kr. pr. strækning. Det kan godt undre om netop ikke den forhøjelse er ekstra følsom.

”Vi er nødt til at lade vore danske ruter følge med de intra-skandinaviske og europæiske. Det er her sammenlagt den store volume er, ” siger Per Møller Jensen.

De skandinaviske ruter og europæiske får et ekstra tillæg på fem euro pr. strækning

 

Skrevet af redaktionen