Jansson: Træd på bremsen!

SAS’ koncernchef Mats Jansson præsenterer i dag flyselskabets spareplan og kvartalsregnskab. SAS skal træde på bremsen, og der er brug for den særlige SAS-ånd til at komme igennem den krise, der lige nu hærger i flybranchen på grund af rekordhøje brændstofpriser og faldende konjunkturer, lyder det fra topchefen ifølge Berlingske Tidende i dag.

”Vi skal træde mere på bremsen end speederen, ind til situationen er under fuld kontrol. Der er ingen tvivl om, at situationen er alvorlig for os og mange andre flyselskaber. Jeg er dog overbevist om, at vi sammen klarer os ud af den situation, som vi er havnet i og fokuserer alle vores kræfter for resultatmæssigt at redde 2008,” skriver Mats Jansson i sin leder i personalebladet Inside inden dagens præsentation af ”Profit Protection Plan”.

Skrevet af Simon Jørgensen