LUFTFART: Det japanske Star Alliance-medlem vil købe 8,8 pct. af Skyteam-medlemmet Vietnam Airlines for 108 mio. dollars.
ANA, All Nippon Airways, vil have sin bid af riskagen i det hastigt voksende regionale marked i Asien. Derfor nu investeringen i Vietnam Airlines.
I 2013 var ANA tæt på at købe 49 pct. af det burmesiske flyselskab Asian Wings Airways, men trak sig over bekymringer om for megen konkurrence i landet.
Vietnam sælger aktieposten i Vietnam Airlines til ANA, fordi Vietnam Airlines har brug for operationel og management know-how.
Vietnam Airlines er i konkurrence med bl.a. det vietnamesiske lavprisselskab Vietjet samt store fuld-service selskaber som Thai Airways og Singapore Airlines. Vietnam Airlines har ca. halvdelen af indenrigsmarkedet.
Vietnam Airlines ejer 70 pct. af det vietnamesiske lavprisselskab Jetstar Pacific, mens australske Qantas ejer resten af aktierne. Vietnam Airlines andet datterselskab er Vietnam Air Service ligesom selskabet ejer 49 pct. af Cambodia Angkor Air, resten har den cambodjanske regering, skriver Reuters.