Jeg tror på det skandinaviske samarbejde

Det er bestemt ikke noget handicap, at SAS er delejet af de tre skandinaviske lande, når man spørger Rickard Gustafson (foto), som nu har fungeret i en uge i en nye stilling og flytter permanent til Stockholm som arbejdsplads i stedet for flere dage om ugen i København (Codan).

”Jeg vil da også se det som en opgave, at de tre lande holder sammen om SAS, som de har gjort i 64 år. Jeg kan bestemt ikke se, det skulle være noget handicap, at vi har noget til fælles i de tre lande som for eksempel et flyselskab, ” siger han til takeoff.dk

”Skræmmer det dig slet ikke med 38 fagforeninger?”

”Overhovedet ikke. Jeg tror på samarbejdet og viljen til, at vi vil udvikle og cementere det her. Selv vil jeg prøve at få kontakt med så mange som muligt, sådan at vi kender hinanden. Så meget som man nu engang kan i en så stor virksomhed.”

”Mange siger, at SAS skal sælges når tiden er inde. Er du kommet for at udvikle eller afvikle SAS?”

”Et let spørgsmål: UDVIKLE

”Er det realistisk at tro på overskud i 2011 efter endnu en dukkert bl.a. på grund af kartelbøder og askeskyer?”

”Ja, hvis forudsætningerne holder, som det ser ud i dag. Vi har ryddet op, og der er nul tolerance for yderligere fejl. Askeskyerne kan vi ikke gøre noget ved, men skulle de nogensinde komme igen, bliver resultatet ikke som i fjor. Vi bør kunne få et plus i år. Vi udtaler os blot ikke om hvor stort, det vil blive, ” slutter Richard Gustafson.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen