Jens Mathiesen Danmarkschef for Scandic

Scandic har i et stykke tid ledt efter en efterfølger til Hans Frank, som forlod hotelkæden i forbindelse med sin pension i efteråret 2007. Stillingen som landschef i Danmark har stor betydning for hotelkæden.

”Jeg er overbevist om, at han bliver et velkomment tilskud til vores voksende hotelkæde,” siger danske Frank Fiskers, der er koncernchef i Scandic. Jens Mathiesen har en baggrund indenfor salg og har drevet egen virksomhed. Han har tidligere arbejdet som salgschef for Remmen Hotels og for Avis rent-a-car. I de seneste fem år har han arbejdet som salg- og marketingdirektør for Choice Hotels i Danmark.

”Scandic er den største hotelkæde i Danmark og er midt i en spændende fase med ny ledelse, nye visioner og en påbegyndt ekspansion, så hvem kan takke nej til sådan et job,” siger Jens Mathiesen.

Skrevet af web-redaktionen