Juletravlhed på vejene

Juledagene er nogle af de største rejsedage hele året. Der er mange biler på vejene og perioder med forsinkelser flere steder, så det betaler sig at studere de trafikale prognoser inden rejsen.  

I år falder juleaften på en søndag, og Vejdirektoratet forventer stor travlhed på vejene dagen før, altså lørdag den 23. december. Det bliver julens travleste udrejsedag, primært med trafik fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, samt mellem Kolding og Aarhus.

Der er risiko for forlænget rejsetid og kødannelser klokken 10 – 16, og man skal især være opmærksom på spidsbelastningstiden klokken 11 – 13.

Ligeledes forventer Vejdirektoratet tæt trafik og risiko for forlænget rejsetid og kø 2. juledag, som traditionelt er julens travleste hjemrejsedag. Her vil der være tæt trafik fra Jylland mod Sjælland og hovedstaden, ligesom der må forventes tæt lokal trafik ud af byerne.

Juletrafikken vil især kunne mærkes på: E20 Fynske Motorvej (især den vestlige del), E45 mellem Kolding og Aarhus, Køge Bugt Motorvejen, E20 Vestmotorvejen og Rute 21 til og fra Sjællands Odde

Følg den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk eller via app’en Trafikinfo.

Travl rejseweekend på vejene

Syv nye servicestationer på motorveje

Flere turistreklamer ved motorvejene