Juli blev Københavns Lufthavns største måned

Med 2.217.290 passagerer – heraf 1.112.078 afgående, blev juli 2010 lufthavnens hidtil travleste. Det er første gang, at lufthavnen har over 1,1 mio. afgående passagerer på én måned.

 

”Rekorden sætter understreger vores position som Nordens største lufthavn. Vi har fremgang på alle fronter, ikke mindst de nye interkontinentale ruter til New York JFK, Toronto og Doha ligesom lavprisselskaberne trækker passagertallet op,” siger lufthavnens salgsdirektør, Carsten Nørland (foto).

 

Antallet af udenrigspassagerer steg i juli i år 10 %, og antallet af transferpassagerer voksede ca. 12 %. Indenrigstrafikken fortsatte sin vækst med 26,3 % flere passagerer end juli i fjor.

 

Den hidtidige passagerrekord i Københavns Lufthavn var i juli 2008 med 2.135.667. År til dato har væksten i 2010 været 6,7 %, og det samlede passagertal for årets første syv måneder er 12.125.726.

 

Lufthavnen gav i årets første halvår overskud på 480 mio. kr.

 

Skrevet af redaktionen