Junglelov i taxibranchen

Taxa.jpgTAXA: Transportministeren vil have undersøgt loven og eventuelt ændre den til gavn for kunderne, når et udvalg aflægger rapport til efteråret. Chauffør påstår, at mindst 10 procent kører med urent mel i posen.

Der er næsten ingen grænser for hvilke midler, der bruges for at skaffe ekstra indtægter med en taxa, hvis det holder, hvad der beskrives i JP Erhverv. Her siger en taxachauffør blandt andet, at der hersker en junglelov i branchen, og der i den grad trænger til at blive ryddet op.

Han nævner som eksempler, at mange både chauffører og vognmænd skruer mindre dæk på bilerne, som på den måde ruller flere omgang og sikrer en højere regning.

Han nævner også, at mange fortsat nægter at køre kortere ture fra lufthavnen. Når de så får tur, kører de ofte en omvej. Mange vognmænd driver deres forretning fra Tyrkiet og Pakistan, selv om loven kræver de opholder sig i Danmark.

Taxinævnet i København oplyser, at de fire taxiselskaber hver dag får mellem fem og 10 klager vedrørende uartig opførsel fra chaufførerne.