Keflavik Lufthavn ventes åbnet ved middagstid

Noget tyder på, at det islandske vulkanudbrud fra vulkanen Grimsvötn er over det værste. Hele søndagen var Keflavik Lufthavn lukket. Det samme var det islandske luftrum og en del af flyzonerne over Grønland.

Her til morgen er ti flyvninger aflyst til Kontinentet, bl.a. afgangen til København, og flere tusinde passagerer er siden lørdag strandet i Island, men der er håb om, at de kan rejse videre i dag.

En vulkanmelding siger, at asken ventes her i formiddag, og man regner med, at der kan flyves igen efter kl. 12. Det vil også åbne for Icelandairs mange ruter videre til USA.

Flere danske turister på vej til USA er også strandet i Reykjavik.
Det ser ikke ud til, at asken i denne omgang kommer til at forstyrre trafikken i Skandinavien. Den kemiske sammensætning af asken er anderledes end fra Eyjafjallajökull sidste år. Den er grovere og bliver efter meldingerne i aftes liggende over Island.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen