Søren Rasmussen, medstifter af, tidligere administrerende direktør for Albatros Travel-koncernen som han i dag er bestyrelsesformand for. Pressefoto: Henrik Egede Lassen.

Kendt dansk rejsebureauejer udgiver sin femte bog

Søren Rasmussen, uddannet biolog og medstifter af Albatros Travel som han i dag er bestyrelsesformand for, udgiver sidst på måneden sin femte bog: ”På Sporet af den Tabte Natur.”

”For blot hundrede år siden beboedes Jorden af én milliard mennesker. I dag er vi otte milliarder, der skal brødfødes af samme natur. Derfor er vi nødt til at tænke os otte gange bede om, når vi henter kalorier ud af naturen.”

Det hedder det blandt andet fra Søren Rasmussen i optakten til den kommende udgivelse af hans femte bog, der har fået titlen: ”På Sporet af den Tabte Natur.”

I indbydelsen til receptionen den 25. august omkring den nye bog, skriver Søren Rasmussen, der er cand.scient. i molekylærbiologi.

”I bogen beskriver jeg, hvad der er sket med den omgivende natur i min levetid (72 år, red.) fra årene efter Anden Verdenskrig til i dag. Bogen bygger på mine egne iagttagelser i såvel Danmark, som på rejser over det meste af Kloden, samt de seneste års forskning i blandt andet biodiversitet.

Bogen indledes med en grundig gennemgang af begrebet biodiversitet, eksemplificeret med egne oplevelser og ikke mindst nogle af naturens forunderlige sammenhænge, der tillige illustrerer naturens kompleksitet og uforudsigelighed. Vi er små mennesker i en stor verden, vi ved meget og meget lidt på samme tid, skriver Albatros-chefen og fortsætter:

Bogen er min historie om, hvordan verdens natur er forsvundet i min levetid fra årene efter Anden Verdenskrig til i dag. Den handler om biodiversitet, og hvad en velholdt natur betyder for os mennesker,” lyder det fra Søren Rasmussen.

Den femte bog
Søren Rasmussen, der også er en fantastisk naturfotograf, har holdt lang pause i udgivelsen af nye bøger. Faktisk siden 2018. Hans første fire bøger blev udgivet på Gyldendal, denne nye bog kommer på Gads Forlag.

Hans første bog om i 2011 med titlen “I begyndelsen var Afrika” (historier om livets udvikling set gennem natur og mennesker i Afrika)

I 2015 fulgte ”Mennesket i naturen – Naturen i mennesket” (Naturen kan leve uden os, men vi kan ikke leve uden naturen)

Det blev til to bøger i 2018: ”Polar Håndbogen” (Rigt illustreret håndbog for krydstogt-rejsende til Grønland, Svalbard, Arktis og Antarktis generelt)

Fulgt af ”Østen For Solen” (I denne bog besøger Søren Rasmussen nye og gamle civilisationer og fortolker begrebet civilisation)

 

Relaterede artikler:

Albatros Holding: Millionplus for første gang i fem år

Søren Rasmussen modtager Rejseprisen 2024

2022: ”Søren, jeg kan se, at du ikke synes det er sjovt”