Han har været et fund for ethvert flyselskab, men hans hjerte har banket i 35 år for SAS. Han har stået imod enhver storm og har loyalt kæmpe for sit flyselskab, både når det var let i opgangstider, og når det gik den modsatte vej.
John Solove, salgskonsulent, key acount manager, titlen er ikke afgørende. Utallige rejsebureauansatte har han haft med på studieture og med særlig glæde til sin favorit, New York. Masser af weekender har han brugt. Altid parat, når der blev kaldt.
Han har slidt 19 chefer op undervejs, eller også har de slidt ham op. Nu er tiden kommet til at sige farvel. Det sker til marts, og i går meddelte han sin beslutning til samarbejdspartnere og venner.
12. marts – afskedsreception i SAS
Der er afskedsreception for John Solové i SAS-husets kantine på Lufthavnsboulevarden 14 i Københavns Lufthavn mandag den 12.marts kl. 14-16.