Kendt SAS-profil ny kommunikationschef i VisitDenmark

Mikkel Thrane.

Mikkel Thrane.

1. oktober tiltræder Mikkel Thrane som ny presse- og kommunikationschef i VisitDenmark. Han har senest været kommunikationschef i SAS Group. VisitDenmarks hidtidige pressechef bliver i stedet chefkonsulent i organisationens kommunikationsafdeling.

I SAS Group havde Mikkel Thrane ansvar for koncernens interne kommunikation på tværs af de skandinaviske lande og internationale områder. Ligeledes har han været som souschef i koncernens ”Stakeholder Relations” og haft ansvar for presse, PR, sociale medier, intern kommunikation, lederkommunikation osv.

I VisitDenmark får 47-årige Mikkel Thrane det overordnede ansvar for kommunikation til international og dansk presse samt PR.

”At være med til at markedsføre Danmark som turist- og mødedestination er en ærefuld opgave og en stor udfordring i en verden, hvor destinationer konkurrerer om at få fortalt de gode historier, der kan få medier og turister til at stille skarpt på deres styrkepositioner,” siger Mikkel Thrane.

Mikkel Thrane afløser Mette Dahl-Jensen. Hun bliver i stedet presseafdelingens chefkonsulent. ”Det er en god ide med nye kræfter i afdelingen, jeg er meget tilfreds med ændringen, der er uden dramatii,” siger hun til takeoff.dk

Når det gælder danske medier, ser Mikkel Thrane gode muligheder for at skabe større kendskab og interesse for turismen som erhverv.

”Turismen er en af de store vækstskabere i Danmark med en omsætning på 82 milliarder kroner, der skaber beskæftigelse til knap 120.000 personer. Turismeerhvervet fortjener flere historier, der kan belyse erhvervets betydning for den danske samfundsøkonomi,” siger Mikkel Thrane.

Mikkel Thrane er uddannet journalist og har en bachelor fra politstudiet ved Københavns Universitet. Inden han kom til SAS som pressechef for Danmark i 2008, var han i en årrække journalist på Berlingske Tidende, indtil han blev kommunikationsrådgiver hos PET. Sammen med en kollega var han efterretningstjenestens første kommunikatør og stod for at udvikle PET’s kommunikationsstrategi og første presseafdeling.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.