Kilroy fik hidtil bedste koncernresultat

Resultatet er frugten af flere års fokus på en videreudvikling af rejser til studerende, og investeringer i nye forretningsområder, som nu selvstændigt bidrager til vækst og forbedret indtjening.
Det oplyser koncernchef, Claus H. Hejlesen, i pressemeddelelse.

 

Fremadrettet gælder det, at professionel rådgivning skal forblive en kerneydelse inden for koncernens nicheområder, således at kundetilfredshed fortsat kan være i centrum, hedder det.

 

Yderligere er der fokus på stordriftsfordele og optimering af systemer og processer, således at koncernens virksomheder er rustet til den konsolidering, der forventes at accelerere i branchen de kommende år.

 

Selvom den finansielle krise ikke helt har sluppet sit tag i alle markeder, ser koncernen positivt på fremtiden.

 

Kilroy koncernen havde sidste år en nettoomsætning på 1,437 mio. kr. mod 1,492 mio. kr. i 2010.
Resultat før skat (EBT) voksede dog fra 30 mio. kr. i 2010 til 40 mio. kr. sidste år.
Antallet af medarbejdere faldt fra 324 til nu 311.

 

Koncernen driver virksomhed i Danmark, Finland, Holland, Island, Norge og Sverige.

Skrevet af redaktionen