Kilroy genåbner i Aarhus

rejse lufthavn fly passagererREJSEBUREAUER: Bureauet genåbner sit kontor i Fredensgade 40 i Aarhus med en åbningsevent den 1. august 2014.

Rejsebureauet lukkede i Aarhus for snart fire år siden, men er klar til at generobre byen og hjælpe eventyrlystne med at opleve verden gennem skræddersyede rejser og studier i udlandet.

For at markere genåbningen belønner Kilroy de første kunder med rejsepræmier. Den allerførste kunde vil modtage et rejsegavekort på 15.000 kroner. Desuden er der præmier til de 20 første kunder, som alle deltager i lodtrækning om at vinde flybilletter, rejseudstyr og andet.

I en tid hvor flere bureauer lukker kontorer for at drive kerneforretning online, fokuserer Kilroy på det personlige møde.

”Vi glæder os over at kunne møde unge og studerende i øjenhøjde i Aarhus og Jylland. Vi fokuserer på kundernes ønsker og drømme om at opleve verden, og bruger vores erfaring til at skræddersy den perfekte rejse der både udvikler, modner og giver minder for livet,” siger Michael Bilde, Commercial Manager for Kilroy Danmark.