København og Helsinki bliver oversøiske storlufthavne

Indenfor de næste 20 år vil Københavns Lufthavn og lufthavnen i Helsinki være blandt verdens største lufthavne, når det gælder oversøiske passagerer. Det siger ny prognose fra Airbus.

Airbus holdt mandag pressemøde i København – med masser af tal.

Luftfartsindustrien giver over 56 mio. arbejdspladser – heraf er de 32 mio. direkte indenfor luftfarten.

Der er behov for 28.000 nye fly de kommende 20 år væksten bliver klar størst i Fjernøsten. I 2050 lever over 70 pct. af verdens befolkning i storbyer, mod halvdelen i dag.

42 lufthavne har i dag over 10.000 daglige flypassagerer til dets langruter, i alt 90 pct. I 2031 er tallet vokset til 95 pct. og 92 lufthavne med København og Helsinki som de eneste nordiske på listen.

Flytrafikken fordobles hver 15. år med en gennemsnitlig stigning på 5 pct.

Alene her i Norden har der siden 2002 været en vækst i flypassagerer på 78 pct. Størst til Mellemøsten – Emirates og Qatar Airways – samt til bl.a. Nordamerika.

Nordiske flyselskaber vil de kommende 20 år få brug for 420 nye fly.

Airbus forventer indenfor en måned at levere sin megajumbo, A380 nr. 100 – formentlig til sin største ordregiver, Emirates, eller modellens søsætningskunde, Singapore Airlines. Lige nu flyver A380’erne på 73 ruter til 32 lufthavne.