København lægger loft over Airbnb-udlejning

Københavns overborgmester vil undersøge, om der kan indføres en begrænsning på, hvor mange dage en bolig kan lejes ud årligt via Airbnb, skriver DR P4 København.

Amsterdam har netop indført et loft på 60 dages leje pr år, og den løsning vil være god for København, mener overborgmester Frank Jensen: ”På baggrund af det, der er sket i Amsterdam, vil jeg kontakte Airbnb og høre, om vi kan lave en tilsvarende aftale, så vi undgår ulovlig hoteldrift”.

I 2015 blev en typisk Airbnb-bolig i Danmark udlejet 22 nætter om året. Den gennemsnitlige indtjening pr vært lå på 13.800 kroner om året, skriver politiken.dk.

Overborgmesterens melding modtages positivt i Horesta: ”Det er glædeligt og på tide, at man tager fat på det her og sætter en fornuftig grænse”, siger politisk direktør Kirsten Munch Andersen til Ritzau.

”Turismen er vokset generelt, og i København har vi ikke kunnet mærke Airbnb specielt meget, men vi ved, at der er lejligheder, som udlejes systematisk for at tjene penge. Så det er sådan set ikke af brødnød, vi kalder på det her tiltag. Det er for at få lige vilkår for den professionelle udlejning”, siger Kirsten Munch Andersen.

Også London, New York, Berlin og Paris har introduceret loft over det antal dage, en bolig må udlejes.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.