Kom med til fornem golfturnering

Hotellet i Ørestad har inviteret til ”Company Day” på golfbanen Royal Golf Center, ganske tæt på Crowne Plaza. Hvad enten man er en god køllesvinger, her tænkes ikke på Tiger Woods, eller nybegynder, kan man deltage. Arrangementet begynder allerede kl. 7.30 om morgenen.

 

Crowne Plazas direktør, Allan Agerholm: ”Vi er eksklusiv partner med Royal Golf Center, der ligger tæt på hotellet. Ikke mange steder i verden kan tilbyde en international golfbane fem minutters kørsel fra en international lufthavn og samtidig tæt på en millionby. Vores hotelgæster kan købe en golfpakke i topklasse med et weekendophold på Crowne Plaza med adgang til Royal Golf Centers 9-hullers bane eller den nye 18-hullers Royal Championship-golfbane – og man kan træne på det første Jack Nicklaus Academy of Golf i Nordeuropa.”

 
I forbindelse med arrangementet 3. juni tilbyder Crowne Plaza to ekstra pladser for to Take Off-læsere.

 

Interesserede fra rejsebranchen skal sende e-mail med ”Golfkonkurrence” i adressefeltet til:

salgsafdelingen@cpcopenhagentowers.com senest onsdag i næste uge, husk at skrive, hvilket firma i rejsebranchen, man er ansat i. Crowne Plaza trækker herefter lod om de to pladser og giver vinderne besked.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten