Konferencer dropper Danmark

Bella Centers adm. direktør Arne Bang Mikkelsen ærgrer sig, da man ellers var blevet enige med IT-giganten Cisco om en konference, som ville have betydet 70 millioner kroner i ekstra omsætning til hovedstadsområdet. Cisco sprang fra i sidste øjeblik og valgte Berlin i stedet, hvor selskabet kunne spare 2,5 millioner kroner på fuld fradragsret for momsen, skriver Børsen ifølge borsen.dk.

 

I Tyskland er momsen 7% og fuldt fradragsberettiget, mens den i Danmark er 25% og kun fradragsberettiget med en fjerdedel

Også Horesta er er utilfreds med denne konkurrenceforvridning. Formanden, Jens Zimmer Christensen, fastslår, at man ikke beder om fordele, men blot om ligestilling i den internationale konkurrence. Det sker samtidig med, at møde- og konferencebranchen står overfor et særdeles dystert år.

Skrevet af Flemming Juul