Konkurrenter løb sammen ved DHL-stafetten

Det kombinerede hold fra incoming-bureauerne BDP og DMC med supporters ved DHL-stafetten i Fælledparken.

Det kombinerede hold fra incoming-bureauerne BDP og DMC med supporters ved DHL-stafetten i Fælledparken.

To københavnske incomingbureauer, DMC og BDP, havde sidste uge to fælles hold til DHL-stafetten. Fra rejsebranchen var også Sixt Biludlejning på løbebanen.

Stafetten blev atter løbet gennem hele sidste uge med ca. 20.000 daglige deltagere i Fælledparken.

BDP og DMC havde i år slået sig sammen og stillede med to hold til løbet, hvor de bl.a. havde fælles telt, hvor ikke-løbende kunne heppe, spise pølser og drikke lidt. Også Sixt Biludlejning var med til festen med musik og underholdning. I Sixt-teltet var der ca. 150 indbudte plus mange tilskuere til koncerterne, som tiltrak mange fra andre telte.

Sixt Biludlejning holdt DHL-fest under sloganet ’The Customer is the Boss’, hvilket også var budskabet på hold-løbetrøjen.

Til lejligheden spillede Sixt’s ’brand-ambassadører’, DJ Le Gammeltoft, sanger Christopher og rapperen Marx Johnson.

Den nye adm. direktør for Sixt i Danmark, Philip Schack, siger: ”Kunden er bossen. Vi har fokus på at levere topkvalitet til lavpris tilsat den bedst mulige service.”