Korruptionssag kan forsinke Storstrømsbro

Den nye Storstrømsbro.

I dag skal tre italienske entreprenørvirksomheder skrive under på den endelige kontrakt om bygning af en ny Storstrømsbro, men to af de tre firmaer er ifølge Fagbladet 3F indblandet i sag om korruption og bestikkelse.

Anklagerne har fået Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen til at indkalde transportminister Ole Birk Olesen til et hastesamråd: ”Vi skal have garantier for, at det ikke giver anledning til problemer. Det er vigtigt, vi bliver orienteret, når der er usikkerhed om, det overhovedet kan gennemføres”, siger Kim Christiansen til DR Nyheder.

For et par måneder siden blev det offentliggjort, at italienerne fik byggeriet foran tre konkurrerende konsortier – herunder et med deltagelse af danske Per Aarsleff og Rambøll. Ifølgeavisen.dk fik italienerne opgaven med et bud, der var betydeligt lavere end de øvrige. Per Aarsleff og Rambølls bud lød for eksempel på 2,45 milliarder kroner.

Nu er det kommet frem, at to af de tre italienske firmaer i konsortiet skal forsvare sig i en korruptionssag fra Venedig, som er ved at blive oprullet i det italienske retssystem. En daværende topchef fra hvert af de to firmaer – Grandi Lavori Fincosit og Condotte – blev 2014 fældet i sagen og er siden idømt betinget fængsel og millionbøder.

Ifølge Vejdirektoratets anlægschef Erik Soklund Larsen afventer man nu samrådet, før den endelige underskrift. Han understreger, at Vejdirektoratet ikke har haft grund til at afvise italienerne, da de omtalte sager ikke handler om selve virksomhederne, men om tidligere medarbejdere, skriver dr.dk.

”Vi anbefaler, at vi skriver under. Firmaerne opfylder betingelserne og har leveret det bedste og billigste tilbud. Selvfølgelig kan noget gå galt, men vi har en meget stor sikkerhedsstillelse, inden vi går i gang”, siger Erik Soklund Larsen.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye håber, at der kan blive skabt klarhed på dagens samråd: ”Når vi bruger to milliarder kroner på at bygge en bro, så skal det ske under ordnede forhold og ikke med firmaer, der er involveret i organiseret kriminalitet”.

Italienere skal bygge den nye Storstrømsbro

Krav om antikorruptions-papirer fra italienske brobyggere

Femern-projektet får knap en milliard i EU-støtte

x

Læs Også

Nye forhandlinger om Canal Tours

På møde onsdag mellem Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Strömma, der har kanalbåde og sightseeingbusser i København, blev parterne ikke enige. Forhandlingerne fortsætter torsdag.

Klar til konflikt mod stor turistattraktion

Fagforbundet HK sendte tirsdag 2. konfliktvarsel mod Strömma, der årligt i København sejler og kører omkring en million turister via Canal Tours og sightseeingbusser. Flere fagforbund klar til sympatikonflikter.

Stigende milliardomsætning på danske restauranter

Det går generelt godt for den danske restaurantbranche. Danske og de udenlandske gæster bruger flere penge end nogensinde på alt fra gourmetrestauranter til burgerbarer og cafeer, viser ny undersøgelse.

Dansk turismesejr over Frankrig og Italien

Målt i forhold til indbyggertallet i landene og sammenlignet med antallet af overnatninger fra udenlandske turister, så er Danmark større end blandt andet Frankrig og Italien, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Unge kinesiske turister har fokus på Danmark

Danmark topper ikke Top-10 lister over lande navnlig kinesere fra millennium-generationen absolut vil besøge, men Danmark rykker op på listerne, viser ny undersøgelse fra Hotels.com

Få turismeuddannede finder job i turismebranchen

En videregående turismeuddannelse er ikke nødvendigvis den bedste vej ind i turismen. Blot hver femte af de turismeuddannede finder job i turismen. ”Et trist paradoks,” siger Dansk Erhverv.