Krydstogtpassagerer reddet ud for Falklandsøerne

le borealCRUISE: Luksusskibet Le Boreal i alvorlige problemer efter brand i motorerne på Sydatlanten.

Det var ikke en udramatisk redningsaktion, som fandt sted forleden nat på Sydatlanten kort fra Falklandsøerne, da de lux skibet Le Boreal med 347 passagerer kom i så alvorlige problemer, at det kunne have ført til den helt store katastrofe.

Et erfarent mandskab på et luksusskib ved ellers nok, hvordan man bekæmper en motorbrand, men her gik det galt. Skibet mistede al kraft og begyndte at drive mod land blot tre miles fra Falklandsøerne med en klippefyldt kyst og i hårdt vejr.

Hjælpen var heldigvis tæt på. Men evakueringen til krydstogtskibet fra samme rederi i nærheden var vanskelig. 200 blev evakueret via redningsbådene og 79 med helikoptere fra Royal Air Force, ligesom hjælpen inde fra Falklandsøerne reddede mange.

”En yderst kompliceret redningsopgave, hvor vi kan takke RAF og Falklandsøerne for, at både passagerer og mandskab alle er i live,” lød det fra ledelsen af aktionen inde på land.

Le Boreal blev bragt på ret køl og er sikret, mens et hjælpecenter er oprettet i land, hvorfra passagererne efterhånden vil blive fløjet hjem fra det, der skulle have været deres drømmetur.