Krydstogtskibe må blive til havs

To dage ekstra til søs. Det er konsekvensen for passagererne på de to krydstogtskibe Carnival Ecstacy og Carnival Fantasy, der er på kryds i den mexikanske golf, hvor orkanen Gustav raser.

 

Skibene har hjemme i henholdsvis Galveston og Mobile, og skibene holder sig langt væk fra hjemmehavnene til Gustav er væk.

 

En anden tropisk storm er under opsejling i Atlanten, den har fået navnet Hanna, og de to storme har i fællesskab fået en række krydstogtskibe til at ændre kurs og sejle mod nye mål i den kommende tid.

 

Et andet krydstogtselskab, Royal Caribbien, har ændret sejlplanen for tre Florida-baserede skibe, mens Norwegian Cruise Line dropper Bahamas til fordel for det vestlige Caribien.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen