Kun én seriøs potentiel køber af Austrian Airlines

Aktier i Austrian Airlines dykkede i går op mod 39 procent, efter at der opstod tvivl om det planlagte salg af det underskudsgivende østrigske flyselskab, da to mulige tilbudsgivere undlod at afgive bud. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

 

Ifølge flere kilder er Deutsche Lufthansa nu den eneste seriøse potentielle køber, efter at Air France-KLM har meddelt, at et bud ikke længere er muligt under de aktuelle betingelser.

 

Selskabet har dog erklæret sig åben over for forhandlinger. Samtidig har russiske S7 bedt om mere tid for at vurdere de finansielle detaljer omkring Austrian.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen