Kunder snydt for SAS-erstatning

Advokat Preben Bang Henriksen fra Aalborg kritiserer både, at passagererne ikke har fået deres erstatning og at SAS holder en EU-dom skjult for sine passagerer, skriver bt.dk.

 

Hvis en flyvning er under 1.500 km. og forsinket ud over to timer, skal passageren have 250 Euro i erstatning, hedder det i dommen. Flyvninger mellem 1.500 og 3.500 km og forsinkelse over tre timer berettiger til erstatning på 400 Euro, mens flyrejser på mere end 3.500 km. og forsinkelse på mere end fire timer skal erstattes med 600 Euro.

 

I juni blev han forsinket mere end seks timer undervejs fra Nice over København til Aalborg. En rejse på godt 1.600 kilometer, der ifølge EU-dommen skulle give en kompensation på 400 Euro, som han ikke fik, hvilket førte til stævningen.

 

I sit svar på stævningen skriver SAS blandt andet: ”

At SAS bevidst forsøger at snyde forsinkede passagerer fremgår af det svar, som Preben Bang Henriksen fik af SAS på sin stævning. "… ikke ønsker at tage bekræftende til genmæle i denne sag, idet vi herved vil sende et signal om, at vi er enige i den afgørelse, som EF-domstolen har truffet i ’Sturgeon-dommen’, hvilket ikke er tilfældet. Jeg kan imidlertid godt tilbyde dig at betale dig de samme omkostninger, som retten vil finde frem til, at vi skylder dig."

 

Ifølge Amin Alawi, lektor i international handelsret på Handelshøjskolen i Aarhus:

”Både EU-forordningen og dommen er meget klar. SAS og alle andre flyselskaber er forpligtet til at yde kompensation til passagerer, når forsinkelsen overstiger de fastsatte grænser. Eneste undtagelser er stort set aflysninger på grund af dårligt vejr eller terrortrusler”.

Skrevet af Flemming Juul