Kombinationen af høje oliepriser og færre passagerer har skåret 90 pct. af overskuddet i British Airways, viste selskabets halvårsregnskab. Alligevel reagerede aktiemarkedet positivt og sendte i fredags den tidlige handel aktien op med mere end 16 pct., idet British Airways, samtidig korrigerede forventningerne til årets resultat fra et rundt nul til et lille overskud og en omsætning, der stiger 4 pct. i stedet for tidligere 3 pct., skriver Jyllands-Posten.
British Airways-chef, Willie Walsh, var tilfreds, da de seneste seks måneder vil blive husket som en af de mørkeste tider i branchens historie, og at resultatet i det lys var bedre end forventet.
For at tilpasse udgifter til indtægter er det britiske selskab gået i gang med at slanke selskabet og vil udsætte eller helt opgive en række projekter.
Eksempelvis vil 1 pct. af den samlede flykapacitet blive skåret væk fra næste sommersæson, hvilket bl.a. vil gå ud over langdistancefly fra Heathrow til Kolkata og Dhaka samt ruter til Dublin og Zürich fra Gatwick. Det skal begrænse et voksende antal tomme sæder i selskabets fly. British Airways fløj det seneste halve år med 17,2 mio. passagerer, hvilket er et fald på næsten 4 pct., skriver Jyllands-Posten.