Kvartalsunderskud for SAS

Omsætning blev knap så god som ventet, men nåede 9,5 milliarder svenske kroner og ledelsen betegner det forløbne år som et af de mest udfordrende for flybranchen i det hele taget, mens 2010 tegnede bedre indtil askeskyen kom i vejen, skriver borsen.dk. Regnskabstallene for januar og februar var kendt på forhånd på grund af aktieemissionen, og med hensyn til marts måneds regnskab oplyser selskabet, at det ligger en smule bedre end ventet. Indtjeningen før engangsudgifter blev 116 millioner svenske kroner i marts, mens det tilsvarende tal for hele første kvartal er et underskud på 844 millioner svenske kroner.

Ifølge koncernchef Mats Jansson viser effekten af spareplanen ’Core SAS’ sig nu for alvor og han regner med, at selskabet kan modstå de negative udfordringer i resten af 2010 og nyde fordel af den forventede positive udvikling på markedet.

Skrevet af Flemming Juul