Lang ventetid på refusion

Der kan gå mange uger, inden alle ubrugte flybilletter er refunderet efter stribevis af aflysninger på grund af askeskyer. Der ser ud til at være flere muligheder, men i dag råder Forbrugerrådet til at få pengene direkte fra flyselskaberne udenom rejsebureauerne.

 

Samtidig siger en lytter til DR, at hun fra Supersaver er blevet afkrævet et gebyr for refundering af billetter til Aalborg på 294 kr. pr. billet. Den afgørelsen går hun videre med, da det jo ikke var hende, der aflyste turen.

 

Til Berlingske Business siger Seat 24-bureauet, at der kan gå op til 16 uger, inden beløbet kommer til udbetaling.

 

Fra SAS bekræfter pressechef Mikkel Thrane, at der kan gå lang tid, selv om man har indkaldt ekstra mandskab. "Der er ingen vej uden om manuel betjening, Vi håber ikke det kommer til at tage så mange uger, men mere præcis kan jeg ikke sige det nu. Vi gør det så hurtigt, som vi kan"

 

Skrevet af Redaktionen