Lave vinterpriser i New York

New-YorkTURISME: November er højsæson i New York, og man kommer let af med 3.000 kr. eller mere for en overnatning på et internationalt fem stjernet hotel, men igen i denne sæson kommer der stribevis af lavpriser på restauranter og teatre i januar og februar med Restaurant Week og Broadway Week.

Det er højsæson i New York i juni og i november. I hvert fald for hotellerne, men i årets første to måneder falder priserne drastisk til noget meget rimeligt. Det gør de også denne gang, publicerer NYC & Company.

I den kommende vinter er der Broadway Week fra 23. februar til 8. marts med to billetter til èn pris på stort set alle teatre. Hotellerne skærer priserne ned med 40 procent i samme periode.

Restauranterne, også i den bedre kategori, tilbyder lækker frokost med udvalgte specialiteter for 25 dollars og en tre rettes menu for 38 dollars. Her er det dog vigtigt at huske på, at skatter og tips ikke er inkluderet. Det løber let op i 25 dollars ekstra.

Formentlig er der de samme rabatter i mange byer i Europa på denne årstid. Der er bare ingen, der har fundet på at markedsføre sig på samme smarte måde og med iderige navne for særlige rabatuger.

Var det en ide København? Når nu priserne nu alligevel er i bund på denne årstid.