Lavprisbilletter fra SAS storsælger

Tilbudene har medført kø på det skandinaviske flyselskabs hjemmeside og ifølge Lars Bording, salgs- og marketingdirektør i SAS, er der tale om et stort udbud af billige sæder og det har vakt opmærksomhed over hele Norden. Han regner med, at SAS stort set får udsolgt, skriver epn.dk.

 

Ifølge Bording er det en stor fordel, at billetterne sælges til de almindelige billetbetingelser og lyder på rejser til hovedlufthavnene med flere afgange at vælge mellem. Der skal ikke betales ekstra for bagage.

 

Lavprisbilletterne kan købes til hele SAS’ rutenet og gælder rejser fra 15. april til 15. juni. En returrejse til New York, Seattle eller Washington koster knap 3.500 kr. inkl. skatter og gebyrer. Der tilbydes også pakkerejser med fly og hotel på de forskellige rejsemål.

 

Billetterne sælges indtil søndag den 15. marts kl. 24.00.

Skrevet af Flemming Juul