ELFAA – European Low Fares Airline Association – har atter klaget til EU over den statsstøtte, de mener Spanair får fra lokalregeringen i Catalonien. Spanair har hovedkvarter i Barcelona, hovedstad i Catalonien.
“De fortsatte “lån” til Spanair er en overtrædelse af reglerne for statsstøtte og påvirker konkurrencen i negativ effekt. Vi opfordrer EU til omgående at stoppe dette,” siger ELFAA’s generalsekretær, John Hanlon.
Ifølge ELFAA har lokalregeringen i Catalonien i januar bevilget Spanair nyt lån, denne gang på 10,5 mio. euro – og stillet endnu et lån på 9,5 mio. euro i udsigt.
Ifølge ELFAA sagde talsmand for Cataloniens regering, at uden de ekstra lån ”ville Spanair kollapse.”
ELFAA repræsenterer bl.a. Easyjet, Norwegian, Ryanair, Transavia, Vueling og Wizz Air.