Lisegården skal fortsætte

Lisegaarden totalBRAND: Det kendte kursuscenter Lisegården, som var 300 år gammel, brændte forleden ned til grunden, men intentionerne er at fortsætte snarest i en naboejendom og gå i gang med genopbygningen. Men forsikringsselskabet skal først godkende.

Hotel-og kursuscenter Lisegården i Liseleje skal genopbygges i samme stil, siger indehaver Jesper Peter Rasmussen til Frederiksborg Amtsavis. ”Vi vil gerne bevare den samme sjæl og ånd, der har været hidtil og som vore kunder har været så glade for,” siger han.

I første omgang er man tilbudt at bruge Toruplunds bygninger i nærheden, men det gik konkurs i december og har stået tomt siden. Man må imidlertid afvente forsikringsselskabet efter branden, hvor årsagern endnu ikke er fastslået. Der bliver tale om et to cifret millionbeløb..

”Vi har allerede mistet alle de kunder, der var booket i september, ” siger Jesper Peter Rasmussen til avisen

”Der bliver nu en periode, hvor vi ikke kan bruge Lisegården, og derfor må vi satse på en midlertidig løsning,” fortsætter han.