London og Oslo topper hos SAS

Når SAS i dag slutter millionudsalget af flybilletter til lavpriser resten af året, bliver det med den næstbedste kampagne nogensinde. Hvor mange billetter, der rent faktisk er solgt, er sædvanen tro en forretningshemmelighed.

”En foreløbig oversigt fortæller mig, at det er den næstbedste kampagne af den slags, som vi har gennemført i en tre års periode. Det viser at folk fortsat har mod på at bruge penge på rejser og er parat til at planlægge langt frem, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen til takeoff. dk

Han har ikke noget imod at udnævne top tre i kampagnen. Det er med London i top, derefter følger København-Oslo og som nr. tre billetter til Paris.

På langruterne er det lidt overraskende Bangkok, der har lagt sig i spidsen foran New York.

Skrevet af Ejvind Olesen