Londons taxichauffører de mest venlige

800px-A_TX4_Taxi_at_Heathrow_Airport_Terminal_5TURISMESERVICE: I hvert fald når de sammenlignes med New Yorks, mener udenlandske turister. Til gengæld bruges mere på shopping i New York end i London.

En turistundersøgelse i Travel & Tour i London ser ud til at vise, at taxichaufførerne er venligere og mere smilende end deres kollegaer i New York. De hilser mere velkommende end de mange mexicanske kolleger i New York.

Hvor venlig en taxichauffør i London egentlig er en lørdag aften i regnvejr, hvis turen går den modsatte af den, hvor han bor, kan man nu godt stille spørgsmålstegn ved.

Til gengæld viser analysen, at de lokale i New York shopper i deres by for ca. 9.752 dollar om året mod 8.881 dollar i London. Hvordan i alverden man finder frem til de tal, fremgår ikke af undersøgelsen. De er ellers ret så præcise.

En sammenligning mellem Heathrow Airport og JFK i New York falder klart ud til Londons fordel, bedømt af turister. I Heathrow gør man, hvad man kan for at få passagererne igennem og af sted til tiden. I JFK er der lange uværdige køer ved indrejse til USA, hedder det.