Lovforslag skal hjælpe SAS

SAS’ kabinepersonale er  bestemt ikke glade for et nyt lovforslag fra integrationsministeren. Forslaget skal gøre det muligt for flyselskaber at ansætte udenlandsk arbejdskraft uden arbejdstilladelse.
Det betyder samtidig, at de ikke skal arbejde på dansk løn og danske arbejdsvilkår, hvilket har fået SAS kabinepersonale til at protestere, skriver business.dk.

 

Lige for tiden verserer en retssag mod SAS vedrørende selskabets brug af asiatisk kabinepersonale uden dansk arbejdstilladelse på selskabets langdistanceruter til Asien. Det er her, det nye lovforslag vil lempe betingelserne ved at tilladel, at den del af personalet kan være lokalt på oversøiske ruter. Hvor flyvetiden er mere end fem timer.

CAU – de kabineansattes foreningen – finder det uacceptabelt at man med et lovforslag vil undergrave de ansattes overenskomster og at man forskelsbehandler forholdene indenfor luftfarten i forhold til andre erhverv.

Skrevet af Webredaktionen