Lufthansa nyansætter 3.000 i år

LUFTFART: I år vil Lufthansa Group hyre 3.000 medarbejdere – heraf 2.200 flere kabineansatte til sine selskaber.

De 3.000 skal navnlig ansættes som kabineansatte i Lufthansa Group. Alene selve Lufthansa, Tysklands største flyselskab, skal i år have 1.400 flere kabineansatte i sine to hovedlufthavne, Frankfurt og München.

Også andre afdelinger af Lufthansa ansætter netop nu.

Lufthansa Technik søger 450 nye medarbejdere, mens Austrian Airlines skal have 300 nye ansatte i kabinen, check-in og cockpit.

Med 37.000 ansatte er Lufthansa største arbejdsgiver i Frankfurt, der ligger i delstaten Hessen.

Der er flere oplysninger om muligheder for arbejde i Lufthansa Group på hjemmesiden: be-lufthansa.com