Lufthansa vil ikke købe mere op

Lufthansa er ikke på jagt efter flere flyselskaber til koncernen. ”Vi vil koncentrere os om at få balance og fornuftig økonomi i Austrian og British Midland, ” siger præsident Christoph Franz til selskabets interne magasin.

”Derudover gælder det vor intra-europæiske trafik, som halter bagefter. Vi skal have forbedret driften. Det er allerede sket med 14 procent, men vi skal op på det dobbelte. Fremtiden står ikke på opkøb, men på organisk vækst,” fortsætter han.

Lufthansa er ellers i spil hver eneste gang et europæiske flyselskab synes at være moden til opkøb. Ikke mindst SAS er nævnt igen og igen.

 

Skrevet af redaktionen